Book en gratis samtale på 15 min. og få støtte til din sundhed  Ja tak

Madro&Sundhed – for mænd 

 

Vil du have viden og støtte til at gå en rar, enkel og effektiv vej, hvor du kommer mere og mere i ro med dit spisemønster og spiser helt almindelig sund og lækker mad uden at overspise eller  stresse over alle tankerne om at skulle ændre din livsstil radikalt.

Og vil du gerne finde det spisemønster, der passer til dig, hvor du stadig kan spise en ostemad, drikke en øl eller nyde en burger – mens du finder frem til en god balance i forhold til mængder og variation i din mad.

 

Slankekure, kontrol og gentagende forsøg efterfulgt af opgivenhed og selvbebrejdelser, når det bliver for strengt, er noget som de allerfleste kender til, når man ønsker at tabe sig og få det bedre  med sig selv.

Vi går en ny vej, hvor der ikke er fokus på vægttab, men først og fremmest på, at du får den viden om mad, som passer til dig og dit liv. Mens du samtidigt finder frem til en ny balance i forhold til mængder og variation, når du vælger din mad og dine måltider.

Vi går en helt ny vej

På holdet ”Madro&Sundhed – for mænd” er der tid til at opdage, hvordan du kan opnå ændringer af  dine mad- og spisevaner uden at du oplever det pres og den stress, som du måske kender alt for godt, hvis du tidligere har forsøgt dig med at ændre spisevaner.

Holdet er for dig, der gerne vil opnå et nyt og roligt forhold til mad og spisning, få mere energi og ro på – ja have det bedre med dig selv og dine spisevaner. 

Holdet er eksklusivt med kun 8-16 deltagere, så der er mulighed for at lære hinanden at kende.

Er man mest til at lytte, så er der ingen taletvang. Vi taler kun om det, som man har lyst til og vi har tavshedspligt over for hinanden.

Både Line, der er klinisk diætist og Asta, der er mentor i mad og psyke er holdets vejledere hver gang. Så du får altid den helt rigtige hjælp, hvad angår både mad, spisemønstre og hvordan vi forholder os til vores psyke, når vi ønsker at skabe forandring i vores liv på en god og rolig måde.

De enkelte mødegange

1) Forstå, hvordan dit sind virker og hvordan du holder fast i det, der fungerer for dig – vi fortæller om en enkel, let og helt ny forståelse af psyken. 

2) Lær din sult og mæthed at kende – oplev din kloge mavefølelse og find frem til, hvordan den kan guide dig i hverdagen. 

3) Introduktion til, hvordan du med opmærksomhed på mængder og variation finder en balance i dine måltider. Vi spiser sammen.

4) Spisning på stress, uopmærksomhed, uro, hygge eller andre tanker – hvad er det, der sker? Det er helt normalt og det er mere enkelt end du tror.

5) Du er ikke din vægt – forstå hvorfor vægten svinger op og ned og find roen på den lange bane. På dette hold bliver du ikke vejet hver gang, men vi hjælper dig med den nyeste specialviden om, hvad din vægt rent faktisk fortæller dig – mange overraskes og føler lettelse.

6) Din egen vej med madro og sundhed, opsamling og festligt farvel

    Inkluderet i forløbet er:

    • 15 timers undervisning med to vejledere
    • Grundig vejledning i forhold til madvalg og mængder
    • Moderne psykologi der hjælper dig med at opløse negative tanker og mønstre – uden at grave i problemer eller fortiden
    • Præcis vejledning, hjælp og personlig støtte
    • Kaffe, te og materialer
    • 1 middag med holdet
    • Lukket FB-gruppe med sparring og støtte i hele perioden
    • Sparring og støtte, hvis du har særlige behov, f.eks. hvis du har diabetes                                                                                                                                                                            

    Hvornår

    Kurset forløber over 6 torsdage fra kl. 18:30 – 21:00 på følgende datoer: 16/4, 23/4, 7/5, 14/5, 28/5 og 4/6    –   2020.

    Hvor

    Hauchsvej 4, 1. sal, 4180 Sorø

    Pris

    Du er tilmeldt, når du har indbetalt 2.495,- på konto 6822 – 0001313866 eller på mobilepay: 41220522.

    Vi kan sagtens aftale en ratebetaling, så du kan betale beløbet over tid.

    Husk at skrive navn, telefonnummer og mailadresse i bemærkningsfeltet. Tilmeldingen er bindende og vi refunderer ikke ved udeblivelse. Læs mere om kontakt og priser her.

    Kontakt

    Inden tilmelding tilbyder vi altid en gratis vejledningssamtale på 15 min over telefonen. Ring til  Line på: 53802252 (særligt hvis du har diabetes) eller Asta: 41220522.

    Du kan også skrive til os på info@bak-nissen.dk.